Kullerups præstegårde

I 1757 blev den unge teolog Laurids Andresen Friborg kaldet til præst i Kullerup og Refsvindinge af ejeren af herregården Juulskov, som kirkerne dengang hørte under. Friborg flyttede ind i præstegården i Kullerup, der på det tidspunkt var både gammel og faldefærdig.

Efter kort tid blev han imidlertid forlovet med godsejerens datter, Margrethe Amalie Kallager, og så kom der andre boller på suppen. Med egetømmer fra Juulskovs skove blev der bygget en smuk præstegård i bindingsværk med stråtag og tre skorstene, som gik for at være det næstflotteste hus i sognet – lige efter herregården.

Det er denne præstegård fra 1760, der endnu står lige øst for kirken. Præsteparret, den blev bygget til, ligger begravet i kirkens midtergang – ved siden af præstekonens forældre, ejerne af Juulskov.

Et gammelt stykke træ
Den stråtækte præstegård husede Kullerups præster indtil begyndelsen af 1900-tallet. Den har flere gange været på nippet til at blive revet ned, men er hver gang blevet stående.

Sådan gik det ikke det faldefærdige hus, som Friborg flyttede ind i, og som lå langs stendiget ind til kirkegården. Det eneste, der er tilbage af huset, er et stykke træ, som oprindelig sad i præstens port ind mod kirken.

Præsten Christen Lauritzsøn lod i 1695 sine og sin kones forbogstaver udskære i træstykket, som senere blev sat ind ved siden af den stråtækte præstegårds havedør, hvor det sidder endnu. På gravstenen over Lauritzsøn og hans kone i kirkens kor kan man læse deres fulde navne. Initialerne på træstykket passer, hvis man vel at mærke læser efternavnenes -søn og -datter som særskilte ord.

Grundtvigs kusine
Kullerups gamle præstegård kan bryste sig af flere danske berømtheder – eller i hvert fald af familie til dem. For eksempel har en søster til filosoffen Henrich Steffens boet i præstegården som præstekone fra 1796 til 1804. Det var Steffens, der nys hjemvendt fra Tyskland inspirerede Adam Oehlenschläger til at skrive Guldhornene i 1802.

Det var i øvrigt ikke kun gennem sin bror, at præstekonen var forbundet med dansk åndsliv – hun var også N.F.S. Grundtvigs kusine.

Den sidste præstekone i den stråtækte præstegård knap hundrede år senere har også berømt familie. Hun er nemlig datter af maleren og tegneren Lorenz Frølich, der blandt andet har illustreret H.C. Andersens eventyr.

Sporeklirren på trappen
Krig og ødelæggelser er gået den gamle præstegård forbi, men den har alligevel på sin egen måde taget del i de store begivenheder.

Under krigen i 1864 var der således postekspedition i bindingsværkshuset, og præsten hjalp med at tyde brevene fra fronten. Og under Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet havde huset besøg af den fynske søhelt Peter Willemoes, der var ven med degnen i Kullerup, Andreas Jørgensen, hvis grav stadig findes på kirkegården.

Det var også under Napoleonskrigene, at den formentlig kendteste beboer i den gamle præstegård indfandt sig. En officer fra Napoleons spanske hjælpetropper blev indkvarteret i kvistværelset mod haven, som siden er blevet kaldt spaniolerstuen. Det siges endda, at man ved fuldmåne kan høre den spanske officers trin og sporeklirren på trappen, når klokken nærmer sig tolv!

Den nye præstegård
I begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en ny, grundmuret præstegård et stenkast fra den gamle bindingsværksgård, hvis fire længer med nød og næppe overlevede nedrivning og blev overtaget af præstegårdsjordens forpagter.

Siden forsvandt de tre avlsgårdslænger, men stuehuset fra 1760 står endnu – og det samme gør den nye præstegård, som husede Kullerups præster, indtil Vindinge og Kullerup fik fælles præst i 1972.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s