Historien om kirken

Kullerup Kirke er en typisk dansk landsbykirke med alt, hvad det indebærer: hvidkalkede mure, kamtakkede gavle og et vestvendt tårn, hvorfra klokkerne lyder ud over sognet.

Kirken er da også bygget på det tidspunkt, hvor langt størsteparten af Danmarks 2000 landsbykirker blev til. Den er påbegyndt midt i 1100-tallet og udvidet i de følgende århundreder. Byggeriet og udsmykningen af kirken er således en lang proces, hvis seneste skud på stammen er to glasmosaikker i våbenhuset af Maja Lisa Engelhardt fra 2001.

 

Mænd for sig og kvinder for sig
Selve kirkerummet eller skibet, hvor menigheden sidder, udgør sammen med koret, hvor alteret står, den ældste del af kirken. Skibet og koret er bygget af kampesten, og flere steder ses tilmurede vinduer i romansk rundbuestil, som er den ældste stilart i det danske kirkebyggeri.

I gamle dage sad mænd og kvinder adskilt, og det har også tidligere været den traditionelle opfattelse, at de havde hver deres indgang til kirken. Den gamle syddør bruges stadig af menigheden, mens en dør i skibets nordlige mur nu er tilmuret.

Røgelseskar med runer
I sine første knap 400 år var Kullerup Kirke katolsk, og kirkerummet indeholder stadig spor af, hvordan kristendommen blev praktiseret før reformationen i 1536.

Ved korbuen mellem skib og kor kan man se to forhøjninger, hvoraf den ene dog er dækket af prædikestolen. Her har i katolsk tid stået to sidealtre, hvor præst og menighed har bedt til de helgener, der i den katolske kirke fungerer som mellemmænd mellem Gud og bestemte grupper af mennesker, for eksempel syge, vejfarende eller guldsmede. Det ene sidealter fandtes tilsyneladende endnu så sent som år 1589, da biskop Jacob Madsen besøgte kirken og beordrede det fjernet.

Fra den katolske tid har også overlevet et romansk røgelseskar, der bærer indskriften “Jesus Kristus” skrevet med runer. Røgelseskaret findes nu på Nationalmuseet i København.

Optrukne blodårer
Kun et enkelt stykke af det tidligste inventar står endnu. Det er den romanske døbefont i granit, der er udsmykket med løver og mandshoveder – men de kan være svære at se, hvis lyset ikke falder rigtigt.

Over døbefonten findes et andet stykke inventar fra før reformationen, nemlig et senmiddelalderligt krucifiks fra omkring år 1500. Den døde Kristus på korset er skildret fuld af dødsgru med stærkt optrukne blodårer på ben og arme, tornekrone og et sår under højre bryst, som blodet flyder ud af.

Engang i 1300-tallet eller 1400-tallet blev skibet og koret forhøjet og forsynet med hvælvinger. Over korbuen ved siden af krucifikset kan man stadig se en solid bjælke og to skråstivere, der stammer fra det oprindelige romanske tagværk.

Stjerner i tårnet
Senere tilføjedes tårnet, hvis nederste rum er dekoreret med en primitiv stjernehvælving af den type, som er karakteristisk for Østfyn og også findes i kirkerne i Bovense, Rønninge og Ørbæk. Våbenhuset er fra samme periode.

Kullerup Kirkes altertavle er af såkaldt baldakintype. Den er fra 1604 og prydet med søjler og bemalede udskæringer. Alterbilledet viser den korsfæstede Kristus mellem de to røvere. Kristus er omgivet af sørgende kvinder og krigsmænd, og bag ham ses – ikke helt historisk korrekt – en renæssanceby med adskillige kirkespir.

Til venstre og højre for alterbilledet kan man læse bønnen fadervor og nadverens indstiftelsesord i gammel ordlyd. Både over alterbilledet og på prædikestolen, der er nogenlunde samtidig og ligeledes i renæssancestil, er der billeder af evangelisterne.

Godsejerens initialer
Kullerup Kirkes historie er nært knyttet til herregården Juulskov, der ligger i sognet et par kilometer fra kirken.

I skibets midtergang kan man således se to store gravsten. Gravstenen tættest på alteret er sat over Johan Nicolay Kallager, der ejede Juulskov og døde i 1755, samt hans kone, der overtog herregården efter sin mand. Den anden gravsten er sat over sognepræsten Laurids Andresen Friborg, der blev gift med Kallagers datter, Margrethe Amalie Kallager. Det var i øvrigt til det unge præstepar, den stråtækte præstegård ved siden af kirken blev bygget i 1760.

I 1811 blev Juulskov overtaget af H.P. Langkilde, hvis familie ejede godset de næste hundrede år. I den tid har familien Langkilde sat sit præg på kirken flere steder. Det er den første Langkilde og hans kone, der har ladet opsætte korets præste- og degnestol og rækværket ved knæfaldet, hvor de også har sat deres initialer og årstallet 1829.

Det er også dem, der har sørget for skibets stolestader, der dog også rummer ældre dele. I herskabsstolene øverst i skibet er der således brugt træ med initialer og årstal fra slutningen af 1600-tallet.

H.P. Langkilde og hans kone, der er begravet lige vest for kirken ved tårnets mur, har også ladet indhugge deres initialer på de granitstolper, der danner den gamle køreport ud til Ferritslevvej.

To præstegårde
Kullerup Sogn har fra 1972 udgjort et pastorat sammen med Vindinge Sogn, der grænser op til sognet mod øst. Fra 1567 og indtil da delte Kullerup præst med Refsvindinge Sogn syd for Kullerup. Præsten boede i Kullerup, og hele to af de gamle præstegårde står endnu.

På to tavler i våbenhuset kan man læse navne og årstal for præsterne i Kullerup siden reformationen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s