Påskebasunen gjalder

Den har allerede stået klar i en rum tid, påskeliljens gule basun. Og fra landsbyhaver og deslige vil den om få dage i et veritabelt hornorkester gjalde det glædelige budskab ud: Han er opstanden!

Før vi kommer så langt, skal resten af påskens uforlignelige drama dog først udfolde sig. Hver dag med sit særlige kirkelige særpræg.

Det begynder skærtorsdag, torsdag den 13. april 2017, hvor der ikke alene er mulighed for at opleve indstiftelsen af nadveren på sin rette plads i kirkeåret, men også at smage den traditionelle nikålssuppe, som man tidligere troede kunne holde sygdomme fra døren resten af året, hvis man tilsatte suppen de påkrævede ni vækster fra haven. I Vindinge-Kullerup Pastorat mødes vi kl. 15.00 ved Vindinge Præstegård, Bøjdenvej 116, og går sammen på jagt efter de spiselige spirer. De simrer i suppen under den fælles gudstjeneste, der går i gang kl. 16.00, og bagefter er der kirkesuppe.

Dagen efter, fredag den 14. april 2017, dykker vi ned i langfredags gru med en liturgisk gudstjeneste i Vindinge Kirke kl. 9.15 og Kullerup Kirke kl. 10.30. Syv læsninger fra Jesu lidelseshistorie danner rammen om gudstjenesten, der består af en en vekslen mellem musik, sang og ord.

Søndag den 16. april 2017 kulminerer påsken med påskedags basungjalden. Men musikken stopper ikke her. 2. påskedag, mandag den 17. april 2017, er der nemlig fælles musikgudstjeneste i Vindinge Kirke kl. 10.30 med besøg af Den Klassiske Trio, som består af den efterspurgte klassiske sanger Signe Asmussen, cellisten Søren Friis, der i en årrække har været ansat i Odense Symfoniorkester, og Mia Engsager, der er organiskt ved Kværkeby og Vigersted Kirke på Sjælland.

Glædelig påske!

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Gudstjenester, Musik og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s