Det kan godt være, det ikke altid går, som præsten prædiker, men hvilke overvejelser ligger der egentlig bag de ord, der lyder fra prædikestolen søndag efter søndag?
To gange i løbet af efteråret har der været mulighed for at være med i de overvejelser, og mens de sidste brogede blade er på vej ned fra træerne, er vi nu nået til efterårets tredje og sidste prædikenværksted i konfirmandstuen ved Vindinge Kirke.
Det finder sted torsdag den 12. november 2015, og alle er velkomne, uanset om de har været med før. Prædikenværkstedet begynder kl. 19.00 med en kop kaffe og slutter to timer senere.