Peter Ruge som barselsvikar

Søndag den 17. november 2013 indsættes Peter Ruge som vikarierende sognepræst i Vindinge-Kullerup Pastorat. Peter Ruge, der skal passe embedet, mens Kristina Løvenstrøm er på barsel, indsættes i Kullerup Kirke ved gudstjenesten kl. 9.15 og i Vindinge Kirke ved højmessen kl. 10.30.

Peter Ruge fortæller følgende om sig selv:

“Jeg er 60 år og har været præst siden 1980. De første år på Grønland – og derefter 20 år i et landsogn på Als. De seneste år har jeg arbejdet dels som selvstændig, dels som vikar – og senest i Billund.

Min kone arbejder med ledelse, og vi har fire børn, hvoraf én endnu er hjemmeboede og går i gymnasiet.

Som vikarpræst er jeg jo på den ene side en central aktør i sognet i den tid jeg er ansat, og på den anden side opfatter jeg mig som gæst med chance for at komme indenfor i det fællesskab, der trives omkring kirken.

Og som gæst har jeg stor fornøjelse af at se, hvor forskelligt kirkeliv kan leves fra sogn til sogn – og jeg får stillet en nysgerrighed, jeg ikke anede, jeg ejede, i de år, hvor jeg arbejdede i en fast stilling i det samme sogn og med de samme kendte mennesker. Så jeg glæder mig til at lære sogn og kirkeliv i Vindinge og Kullerup at kende i det kommende år.

Som vikar vil jeg imidlertid også gerne bidrage til det fælles liv med de kompetencer, interesser og erfaringer, jeg bringer med mig.

Jeg orienterer mig i forhold til en folkekirkelig midte og er på den ene side traditionsbevidst og på den anden side optaget af behovet for opdatering af den tradition for åndelig dannelse, som er kirkens egentlige opgave. Det gælder især de aspekter af åndelig dannelse, som bygger på indre opmærksomhed.

Derfor har jeg gennem mange år beskæftiget mig med bøn, meditation, retræte, pilgrimsvandring og lignende former for indre praksis, og jeg ser dette felt som en væsentlig mulighed for at bidrage til kirkens liv og vækst. I denne sammenhæng holder jeg også kurser og retræter, og jeg underviser på Præstehøjskolen i Løgumkloster.

Så jeg ser frem til et spændende år i Kullerup og Vindinge Sogne og håber på et godt arbejdsfællesskab med menighedsrådene og med de øvrige, der har kirkerne som arbejdsplads.”

I januar har sognebørn i Vindinge og Kullerup mulighed for at stifte bekendtskab med en af de retræter, som Peter Ruge fortæller om, i deres eget pastorat. Fra den 17. til den 19. januar 2014 holder han nemlig sammen med Helle Skøt retrætedage om centrerende bøn og hjertets opmærksomhed i og omkring Vindinge Kirke. Læs mere om dagenes indhold og tilmelding i pjecen Retrætedage i Vindinge (pdf).

Sognepræst Peter Ruge

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s