Julens gudstjenester

Julen står for kirkedøren, og det er vist ikke for meget at sige, at selv samme kirkedør går flittigt op og i de kommende dage.

4. søndag i advent falder i år sammen med lillejuleaftensdag, og dagen markeres med en kort børne- og familiegudstjeneste for hele pastoratet som optakt til julen. Det er søndag den 23. december kl. 15.00 i Vindinge Kirke.

Dagen efter, mandag den 24. december, er der gudstjeneste kl. 14.30 i Kullerup Kirke og kl. 16.00 i Vindinge Kirke. Det er en god idé at komme i god tid, for begge kirker plejer at være velbesøgte juleaftensdag.

To gange om året samler vi ind til et godt formål i forbindelse med gudstjenesten. Juleaftensdag går pengene til Børnesagens Fællesråd, der arbejder for at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge i Danmark.

Men det er bestemt ikke slut med det. Næste morgen, den 25. december, er det juledag, og der er gudstjeneste kl. 9.15 i Kullerup Kirke og kl. 10.30 i Vindinge Kirke.

2. juledag er der fælles gudstjeneste for hele pastoratet i Holckenhavn Slotskapel. Det er en gammel tradition.

Tidligere fik sognepræsten i Vindinge nemlig lov til at holde gudstjeneste i kapellet “den anden højtidsdag af de tre store fester” – altså påske, pinse og jul. Traditionen gik siden i glemmebogen, men blev taget op igen forrige år, og også i år er der altså mulighed for at fejre højmesse i Ellen Marsvins smukke, gamle kapel. Det er tirsdag den 26. december
kl. 10.00

Efter et par dage uden kirkelige handlinger er der igen gudstjeneste julesøndag, den
30. december. Det er kl. 9.15 i Vindinge Kirke ved Louise Schousboe fra Aunslev-Bovense Pastorat.

Glædelig jul!

Gudstjenesten 2. juledag i Holckenhavn Slotskapel er en gammel tradition

Dette indlæg blev udgivet i For børn, Gudstjenester og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s