Når mennesket vil forklare sig selv

Når mennesker i dag forsøger at forklare deres eget liv, er psyken kommet mere i fokus end for bare nogle få generationer siden. Men hvad er der så blevet af Gud? Er der stadig plads til ham?

Iben Krogsdal, der er forfatter, salmedigter og ph.d. i religionsvidenskab, har bedt 40 danskere fortælle deres livshistorie. De 40 historier tegner tilsammen billedet af en mental udvikling hos den helt almindelige dansker.

Vores opmærksomhed er blevet rettet mere og mere indad, og troen på Guds uransagelige veje er blevet afløst af selvransagelse. Men hvad betyder det, at vi i dag lever i en psykologiseret verden, hvor livet i stigende grad bliver forklaret ud fra det enkelte menneske selv? Og hvor er religionen forsvundet hen?

På baggrund af bogen ”De måske kristne”, der udkom tidligere på året, tager Iben Krogsdal pulsen på danskernes tro anno 2012 i et tankevækkende foredrag om forandringer i livstolkninger blandt almindelige danskere.

Det sker onsdag den 5. september kl. 19.00 i konfirmandstuen ved Vindinge Kirke, Bøjdenvej 116. Der er gratis adgang, og alle er meget velkomne.

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Foredrag og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s