Yndlingssalmernes aften

Det plejer at være præsten, der vælger, hvilke numre der skal op på kirkemuren, når der skal synges salmer.

Men tirsdag den 7. februar 2012 er det dig, der bestemmer. Da er der nemlig salmesangs-
aften for Vindinge-Kullerup Pastorat i konfirmandhuset ved Vindinge Præstegård, og der er frit valg på alle salmehylder.

I Vindinge Kirkes våbenhus står der allerede nu en flot rød postkasse, som bare venter på dit største salmeønske. Det kan være en salme, man sjældent hører. En salme, der blev sunget til din søns konfirmation eller din mors begravelse. Eller bare en salme, du holder af.

Oven på postkassen ligger en bunke sedler, hvor du kan skrive, hvilken salme du allerhelst vil synge. Der er også mulighed for at give dit salmevalg et par ord med på vejen.

Så sving forbi Vindinge Kirke og post dit salmeønske – og kom og syng din og de andres salmer den 7. februar, hvor organist og sanger vil spille og synge for og præsten fortælle lidt om nogle af de salmer, vi skal synge. Man er selvfølgelig også velkommen, hvis man ikke har fået postet en salme.

Det begynder kl. 19, og undervejs er Vindinge Menighedsråd vært for lidt ost og et glas vin. Adressen er Bøjdenvej 116. Vel mødt!

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Musik og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s